Om psykologen

Jeg hedder Karin Rønnebæk-Kornum, er 46 år, uddannet psykolog fra Københavns universitet i 2002 og autoriseret af Psykolognævnet  i 2009. Jeg blev godkendt som specialist i Psykotraumatologi i 2018, hvilket betyder at jeg har gennemgået en lang række kurser og efteruddannelse indenfor traumeområdet. Jeg har omfattende viden om traumer, pågående kriser, PTSD og Kompleks PTSD. Jeg er uddannet i EMDR, som er en evidensbaseret metode til behandling af PTSD.

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og er underlagt de etiske retningslinjer for nordiske psykologer, som er en garant  for kvaliteten i mit arbejde. Jeg er underlagt  reglerne om tavshedspligt.

Mine arbejdsområder og klientens problemstillinger

Jeg har pga. min erfaring som både som organisationspsykolog, behandler i det offentlige system og som privatpraktiserende psykolog viden inden for en lang række problemstillinger. Jeg varetager samtaleforløb indenfor følgende områder:

  • PTSD
  • Kompleks PTSD
  • Eftervirkninger af hovedtraumer
  • Angst
  • Depression
  • Lavt selvværd
  • Isolation/ social angst
  • Sorg, tab, savn og længsel
  • Brud i relationer; venskaber, kæreste og familie
  • Ensomhed
  • Alderdom
  • Konflikter, kriser og traumatiske oplevelser
  • Familieproblematikker, parforhold
  • Forældrerollen
  • Ungdomsproblemer
    • Mistrivsel hos børn herunder skolevægring, sorg og tab
    • Børn i familier med traumer
  • Forbrug og misbrug af rusmidler (specialiseret indenfor misbrug af hash og kokain)
  • Pårørende til misbrugere
  • Stres
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Arbejdsløshed
  • Tvivl og manglende ståsted
  • Supervision
  • Eksilproblematikker
  • Pårørende til traumatiserede

Faglighed og metode

Der findes en række forskellige psykologiske metoder som psykologer anvender. Dette kan være næsten umuligt at navigere i for folk, der ikke selv er psykologer. Du er velkommen til at spørge nærmere ind til dette ved henvendelse og i løbet af terapien.

Jeg er uddannet kritisk psykolog og socialpsykolog. I praksis indebærer dette at jeg er ekstra opmærksom på hvilke roller mennesker giver hinanden og på hvilken måde den metode jeg anvender passer til den enkeltes menneskesyn, ressourcer, logik og behov. Jeg har et æstetisk blik på min terapi, hvilket indebærer at jeg er bevidst omkring hvilket selvbillede og identitetsudvikling jeg bidrager til at skabe og om klienten kan lide at blive set på og udvikle sig gennem den pågældende metode.

Jeg har langvarig erfaring med terapi både kortere forløb og forløb af flere års varighed med ugentlig kontakt og gennemgribende udvikling.

Centralt for terapien og supervision er at jeg arbejder med menneskets strategier fremfor egenskaber, da dette giver langt større rummelighed, omsorg og udviklingspotentiale.

Jeg har en systemisk efteruddannelse og en lang række kurser indenfor udredning, psykoterapi og psykotraumatologi.

Fortløbende efteruddannelse og kvalitetssikring

Jeg er pt i gang med at efteruddanne mig indenfor brug af EMDR med børn. Jeg er desuden i gang med at tilegne mig mere viden inden for eksistentialismen, da dette harmonerer rigtig godt med de grundbegreber, der udspiller sig for mennesker udsat for sorg, tab og traumer. Jeg modtager supervision samt egen-terapi. Jeg er desuden i gang med at blive specialist i supervision og deltager i kurser indenfor psykodynamisk ramme i KBHs psykiatri.

Book en tid til psykologsamtale
ved at trykke her:

Klinikken holder åbent. Såfremt klinikken foretager ændringer i åbningstiderne vil du få besked vedrørende dette.

Torsdag Lukket for aftaler
Fredag 11.30 – 13:00 og 15-16:30
Mandag-onsdag Efter aftale

Center for Kompleks PTSD og Psykologi

KBH Ø
Tlf: 22 99 03 88
Mail: psykolog@kompleks-ptsd.dk