Jeg har lang erfaring med at bearbejde traumer og reducere ubehag og følgevirkninger efter traumatiske oplevelser.

Jeg gennem længere tid været tilknyttet Oasis i København ( Center for rehabilitering af flygtninge ) hvor specialet udelukkende er PTSD og komplekst PTSD. Dette har givet mig en specialiseret viden indenfor traumeområdet - både nationalt og internationalt.

Jeg anvender grundtanken fra Judith Hermans fasemodel hvilket i praksis indebærer en vekselvirkning mellem støttende behandling og traumefokuseret behandling hvor, der vælges metode tilpasset klientens logik, livssyn, reflektionsniveau. Dette kan kombineres med kropsterapi, medicin og sociale indsatser.

Jeg indgår som psykolog i samarbejde med kommune, kropsbehandling, læge og psykiatri såfremt dette er ønskeligt og understøtter behandlingen.

Jeg forholder mig til, hvad du som klient kan rumme i dit nutidige liv og går frem i behandlingen i et tempo, der er afstemt med dig, og hvor du er tryg og føler en tilstrækkelig sikkerhed.

Jeg er certificeret i EMDR, som er en evidensbaseret metode til behandling af traumer.

Min erfaring er at EMDR på komplekse traumer kan være kompliceret da der er så meget ubehag, associationer og til tider dissociation.

Dissociation kan betyde en oplevelse af at miste fodfæstet i nuet og blive overvældet af minder fra fortiden. Det kan også indebære at personen kan rumme indre dele, som kan have forskellige behov relateret til traumet. Nogle beskriver dette som en indre kamp eller som stemmer og støj.

EMDR kan som delelement have en effekt på komplekse traumer og der kan komme en anden indgang til traumet og en udvidet forståelse.

EMDR på enkeltstående traumer kan i visse tilfælde have meget høj positiv effekt på kortere tid.

Jeg har indgået som psykolog i både kortere terapiforløb og lange forløb med mennesker der er erklæret kronisk syge eller uegnede til behandling, som går ud af døren med et kæmpe fald i symptomer og som fortæller de føler sig frie og har fået et nyt liv.

Arbejdet med traumer foregår ofte i runder hvor traumet hviler i perioder og genbesøges flere gange som ståsted og selvbillede styrkes og ændres.

Jeg holder mig opdateret og efteruddanner mig løbende indenfor traumeområdet.

Jeg er vant til at arbejde med monitoringsredskaber og effektmåling indenfor traumer.

Den behandling jeg har bidraget til i mit mangeårige arbejde med traumer har dokumenteret effekt hvilket helt konkret betyder færre symptomer på PTSD og et bedre syn på sig selv.

Book en tid til psykologsamtale
ved at trykke her:

Klinikken holder åbent. Såfremt klinikken foretager ændringer i åbningstiderne vil du få besked vedrørende dette.

Torsdag Lukket for aftaler
Fredag 11.30 – 13:00 og 15-16:30
Mandag-onsdag Efter aftale

Center for Kompleks PTSD og Psykologi

KBH Ø
Tlf: 22 99 03 88
Mail: psykolog@kompleks-ptsd.dk