Center for Kompleks PTSD og psykologi har pr 15/1-2021 indgået samarbejde med Helle Algreen-Petersen, Fysioterapeut og SE-Practitioner

Kontaktoplysninger:

Helle vil være i Center for Kompleks PTSD og Psykologi om fredagen.  Der kan bookes tid på tlf 50573552. Der skal bookes tider direkte hos Helle og ikke i klinikkens online system, da dette kun gælder psykologbehandlingen.

Læs Helles beskrivelse af behandlingen nedenfor:

Kropsterapi handler om at få det bedre i sin krop. Lære at lytte til kroppen. Lære at forstå de signaler kroppen sender.
God kontakt til kroppen hjælper med til at opfange og reagere på de signaler kroppen sender. Signaler fra kroppen er med til at fortælle hvordan man har det. De fortæller om noget er godt for én eller der er noget man skal trække sig væk fra, om der er noget man skal sætte grænser overfor, eller noget man får lyst til at gøre mere af. Når man mærker og forstår hvad det er kroppen "fortæller" én, får man mange flere muligheder for at handle på det og dermed kunne hjælpe sig selv til at have det godt.
Krop og hjerne hænger uløseligt sammen, hvilket betyder, at det som foregår i hjernen sætter sit aftryk i kroppen og omvendt. En øget bevidsthed i kroppen kan hjælpe til større klarhed og forståelse af sine psykologiske problemstillinger, og der kan derfor være store fordele ved at kombinere psykologbehandling med kropsbehandling.
Hvis man har været udsat for traumatiske oplevelser vil kroppen altid huske oplevelsen og lagre den hvis den ikke har fået mulighed for at "ryste den af sig"Dette sker uanset om det er meget voldsomme oplevelser eller mindre oplevelser. 
Kropslige reaktioner/følger af traumer kan være:

  • Kroppen fastholder en spænding som kan sætte sig som muskelspændinger og udvikle smerte.
  • Kroppen bliver ved med at have et over-aktivt nervesystem. Dette kan føles som om man er på vagt hele tiden og man har følelsen af at være klar til at kæmpe eller flygte.
  • Kroppen kan have en konstant uro-følelse
  • Kroppen kan blive hurtigt tricket/ forskrækket eller angst af  fx. lyde, synet af noget tilsyneladende fredligt, lugte etc 
  • Følelserne i kroppen kan blive mere overvældende fx. kan man reagere voldsomt ved vrede eller sorg etc.

Kropsbehandling kan hjælpe med:

  • Nedsætte spændinger og smerter i kroppen
  • Mindske kropslig uro 
  • Mindske angst
  • Bedre vejrtrækning
  • Bedre kontakt til sin krop
  • Regulering / balance i nervesystemet så det ikke er i konstant alarmberedskab
  • Få kontakt til kroppens ressoucer

Jeg har mange års erfaring som fysioterapeut med at arbejde med kropsterapi til PTSD, angst-tilstande og depression. Derudover er jeg uddannet indenfor Somatic.experiencing som er en metode til heling af traumer, hvor man gennem kroppen og dens ressourcer  kan genfinde balance og ro i nervesystemet. 

Book en tid til psykologsamtale
ved at trykke her:

Klinikken holder åbent. Såfremt klinikken foretager ændringer i åbningstiderne vil du få besked vedrørende dette.

Torsdag Lukket for aftaler
Fredag 11.30 – 13:00 og 15-16:30
Mandag-onsdag Efter aftale

Center for Kompleks PTSD og Psykologi

KBH Ø
Tlf: 22 99 03 88
Mail: psykolog@kompleks-ptsd.dk