Den første samtale vil være undersøgende ifht både den konkrete problematik du evt kommer med og ifht din samlede livsituation.

De steder du færdes og de mennesker du omgås eller savner, vil som regel have stor indflydelse på, hvor stor en udfordring det er for dig at få det bedre.

Vi vil tale om hvor mange samtaler du har brug for og hvad du ønsker at få ud af at gå til psykolog.

Den følgende arbejdsproces vil blive struktureret på baggrund af det fokus vi vælger, og dette fokus kan ændre karakter fra gang til gang alt efter hvad der fylder mest, når du kommer til samtalen. Min opgave er at samle tråde og skabe overblik, selvom samtalerne bevæger sig rundt omkring forskellige emner, og selvom vi bevæger os i både fortid, nutid og fremtid.

Undervejs vil vi evaluere processen og afstemme om samtalerne giver mening for dig, og om de åbner op for nye tanker.

Ved afslutningen af dit samtaleforløb begynder vi at se på hele din proces og opsumerer dine nye erkendelser og dine fortsatte udfordringer. Du vil sandsynligvis opleve, at det problem du kom med er blevet mindre knudret, og at du kan angribe det på nye måder. Måske er problemet helt løst.

Hvis du er kommet til samtalerne med en sorg, et traume eller tab, Vil du opleve en reduktion af ubehag, uretfærdighed, meningsløshed, smerte og forvirring.  Du vil muligvis være nået frem til at, du kan skabe gode rum for dine følelser, og at du kan foretage nogle mindre forandringer i din hverdag, der støtter dig og giver dig mere energi.

Alle samtaleforløb er tilpasset den enkeltes behov. Hvis der er tale om familiesamtaler vil dagsordenen I langt højere grad være præciseret. Processen vil være styret på baggrund af en aftale vi indgår med hinanden. Ved familiesamtaler vil der blive  taget særligt hensyn til de yngstes deltageres behov og kunnen.

Book en tid til psykologsamtale
ved at trykke her:

Klinikken holder åbent. Såfremt klinikken foretager ændringer i åbningstiderne vil du få besked vedrørende dette.

Torsdag Lukket for aftaler
Fredag 11.30 – 13:00 og 15-16:30
Mandag-onsdag Efter aftale

Center for Kompleks PTSD og Psykologi

KBH Ø
Tlf: 22 99 03 88
Mail: psykolog@kompleks-ptsd.dk