Om psykologen

Jeg hedder Karin Rønnebæk-Kornum, er 49 år, uddannet psykolog fra Københavns universitet i 2002 og autoriseret af Psykolognævnet  i 2009. Jeg blev godkendt som specialist i Psykotraumatologi i 2018, hvilket betyder at jeg har gennemgået en lang række kurser og efteruddannelse indenfor traumeområdet. Jeg har omfattende viden om traumer, pågående kriser, PTSD og Kompleks PTSD og strukturel dissociation/DID. Jeg er uddannet i EMDR, som er en evidensbaseret metode til behandling af PTSD.

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og er underlagt de etiske retningslinjer for nordiske psykologer, som er en garant  for kvaliteten i mit arbejde. Jeg er underlagt  reglerne om tavshedspligt.

Jeg arbejder ved siden af klinikken som organisationspsykolog i Røde Kors Asyl, hvor jeg supervisere personalet, varetager krisesamtaler, debriefing og undervisning i konflikthåndtering, traumeforståelse og PTSD.

Mine arbejdsområder og klientens problemstillinger

Jeg har pga. min erfaring som både som organisationspsykolog, behandler i det offentlige system og som privatpraktiserende psykolog viden inden for en lang række problemstillinger. Jeg varetager samtaleforløb indenfor følgende områder:

  • PTSD
  • Kompleks PTSD
  • Eftervirkninger af hovedtraumer
  • Angst
  • Depression
  • Lavt selvværd
  • Isolation/ social angst
  • Sorg, tab, savn og længsel
  • Brud i relationer; venskaber, kæreste og familie
  • Ensomhed
  • Alderdom
  • Konflikter, kriser og traumatiske oplevelser
  • Familieproblematikker, parforhold
  • Forældrerollen
  • Ungdomsproblemer
    • Mistrivsel hos børn herunder skolevægring, sorg og tab
    • Børn i familier med traumer
  • Forbrug og misbrug af rusmidler (specialiseret indenfor misbrug af hash og kokain)
  • Pårørende til misbrugere
  • Stres
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Arbejdsløshed
  • Tvivl og manglende ståsted
  • Supervision
  • Eksilproblematikker
  • Pårørende til traumatiserede

Faglighed og metode

Der findes en række forskellige psykologiske metoder som psykologer anvender. Dette kan være næsten umuligt at navigere i for folk, der ikke selv er psykologer. Du er velkommen til at spørge nærmere ind til dette ved henvendelse og i løbet af terapien.

Jeg er uddannet kritisk psykolog og socialpsykolog. I praksis indebærer dette at jeg er ekstra opmærksom på hvilke roller mennesker giver hinanden og på hvilken måde den metode jeg anvender passer til den enkeltes menneskesyn, ressourcer, logik og behov. Jeg har et æstetisk blik på min terapi, hvilket indebærer at jeg er bevidst omkring hvilket selvbillede og identitetsudvikling jeg bidrager til at skabe og om klienten kan lide at blive set på og udvikle sig gennem den pågældende metode

Du kan lytte en podcast om min generelle tilgang i terapien. Du finder denne under fanen specialer, hvor jeg også har 3 podcast om strukturel dissociation/DID eller følge link nedenfor:

Jeg har langvarig erfaring med terapi både kortere forløb og forløb af flere års varighed med ugentlig kontakt og gennemgribende udvikling.

Centralt for terapien og supervision er at jeg arbejder med menneskets strategier fremfor egenskaber, da dette giver langt større rummelighed, omsorg og udviklingspotentiale.

Jeg har en systemisk efteruddannelse og en lang række kurser indenfor udredning, psykoterapi og psykotraumatologi.

Fortløbende efteruddannelse og kvalitetssikring

Jeg er efteruddannet i brug af EMDR med børn og voksne. Jeg er desuden i gang med at tilegne mig mere viden inden for eksistentialismen, da dette harmonerer rigtig godt med de grundbegreber, der udspiller sig for mennesker udsat for sorg, tab og traumer. Jeg modtager supervision samt egen-terapi. Jeg har færdiggjort supervisoruddannelsen. Derudover opdaterer jeg mig løbemde indenfor traumeområdet og diagnosesystemernes udvikling og deltager løbende i internationale konferencer inden for traumer og traumebehandling særligt EMDR. Jeg er igang med at udvikle materiale og viden vedr strukturel dissociation/DID.

Se nærmere omkring dette under fanen specialer hvor du kan lytte til 3 podcasts vedrørende det terapeutiske arbejde med strukturel dissociation.

Book en tid til psykologsamtale
ved at trykke her:

Klinikken holder åbent. Såfremt klinikken foretager ændringer i åbningstiderne vil du få besked vedrørende dette.

Torsdag Efter aftale
Fredag Efter aftale
Mandag-onsdag Lukket

Center for Kompleks PTSD og Psykologi

KBH V og KBH Ø

Mail: psykolog@kompleks-ptsd.dk